Udgivet i Gear & Gadgets

Sådan vælger du en powerbank til flyrejser

Af Rejseblogger.dk

Har du også prøvet at stå i security med svedige håndflader, mens kontrolløren vender og drejer din powerbank og spørger efter kapaciteten i Wh? Eller endnu værre - at se andre rejsende få deres dyre batteri konfiskeret, fordi det overskrider flyselskabets grænser? Strøm til mobilen, støjreducerende hovedtelefoner eller den lille laptop er et must på langfarten, men reglerne for, hvilken powerbank du må have med ombord, kan virke som ren jungle.

I denne guide på Rejseblogger Online afliver vi myter, oversætter kryptiske IATA-paragraffer til almindeligt sprog og viser dig trin for trin, hvordan du vælger den perfekte fly-godkendte powerbank. Vi kigger på alt fra kapacitetsgrænser og omregning mellem mAh og Wh, til lynhurtig USB-C PD-opladning, sikkerhedscertificeringer og de små detaljer, der gør hverdagen lettere i lufthavnen.

Sæt dig til rette - med eller uden strøm på mobilen - og lad os sikre, at din næste rejse foregår med fuldt batteri og nul bekymringer.

Forstå reglerne: IATA- og flyselskabskrav til powerbanks

Reglerne for powerbanks i luften styres først og fremmest af IATA, som de fleste flyselskaber følger. Grundprincippet er enkelt: powerbanks skal i håndbagagen - aldrig i den indtjekkede kuffert, hvor kabinens brandslukningssystemer ikke kan nå dem. Kapacitetsgrænserne måles i watt-timer (Wh); er Wh-tallet ikke trykt på powerbanken, skal du selv regne det ud (Wh = mAh × nominal-spænding (≈3,7 V) / 1.000). Rammen ser sådan ud: ≤ 100 Wh er normalt frit tilladt, 100-160 Wh kræver forudgående accept fra flyselskabet, og alt over 160 Wh er forbudt. De fleste selskaber tillader to powerbanks pr. person under 100 Wh - enkelte fire - men tallet varierer, så tjek betingelserne. Enhederne skal desuden være tydeligt mærket med kapacitet, have indbygget beskyttelse mod kortslutning og aldrig rejse med blotlagte porte; tape eller et etui er en god idé.

Selv om IATA-retningslinjerne danner fællesnævneren, har både flyselskaber og transitlande egne fortolkninger. Eksempelvis begrænser Singapore Airlines antallet til to stk. uanset Wh, mens Qatar Airways tillader op til 20 mindre powerbanks samlet ≤100 Wh. I USA kan TSA kræve, at du demonstrerer enhedens funktion, og i Kina skal batterier >20.000 mAh registreres manuelt. Rejser du med mellemlanding, skal reglerne overholdes for alle ben - både det selskab du flyver med, lufthavnens sikkerhedskontrol og det endelige destinationsland. Gør det til vane at tjekke oplysningerne på flyselskabets hjemmeside og IATA’s seneste tabel, print dokumentationen eller gem et screenshot, og hav powerbanken lettilgængelig i sikkerhedskontrollen; så undgår du både bøder, konfiskation og forsinkelser i gaten.

Kapacitet i praksis: mAh vs. Wh og hvor mange opladninger du får

Powerbanks måles oftest i mAh, mens flymyndighederne tænker i Wh. For at omregne bruger du formlen Wh = (mAh × 3,6-3,7 V) / 1000. Eksempel: 20.000 mAh × 3,7 V / 1000 ≈ 74 Wh. Hold dig under 100 Wh (≈ 27.000 mAh), så er du som hovedregel godkendt hos alle flyselskaber uden forhåndstilladelse.

Kun 60-80 % af den trykte kapacitet bliver til faktisk strøm på din enhed pga. konverteringstab. Med den tommelfingerregel giver en fuldt opladt powerbank typisk:

  • 10.000 mAh / ca. 37 Wh: 2-3 fulde opladninger af en smartphone (3.000-5.000 mAh).
  • 20.000 mAh / ca. 74 Wh: 1 fuld opladning af både telefon og tablet (7.000-10.000 mAh) eller ca. 50-60 % på en let laptop (40-50 Wh batteri).
  • 27.000 mAh / ca. 100 Wh: 3-4 telefon-opladninger, 1-2 tablet-opladninger eller næsten én hel opladning af en ultrabook på 45-60 Wh.

Til flybrug fungerer 10.000 mAh som et let, lommeklart valg til kortere ture, 20.000 mAh er “sweet spot” til weekend- og uge­rejser, mens op til 27.000 mAh nær 100 Wh-grænsen er ideelt til lange transitdage, hvor der kan være langt mellem stikkontakterne. Gå hellere én størrelse op, end at slæbe to små powerbanks - det sparer både vægt og stikroderi.

Hastighed og kompatibilitet: USB‑C PD, PPS og det rigtige watt-niveau

Hvor meget “juice” har dine gadgets egentlig brug for?
 • Telefoner: typisk 18-30 W (f.eks. iPhone 15: 27 W, Pixel 8: 30 W).
 • Tablets: ca. 20-45 W (iPad Air: 30 W, Galaxy Tab S9: 45 W).
 • Lette laptops: 45-100 W (MacBook Air: 45 W, Dell XPS 13: 60-65 W).
Med en USB-C-udgang, der understøtter USB-C Power Delivery (PD 3.0/3.1), forhandler powerbanken og enheden selv den korrekte spænding/strøm-f.eks. 5 V ⨯ 3 A = 15 W eller 20 V ⨯ 5 A = 100 W. Har du en nyere Samsung-telefon, så kig efter Programmable Power Supply (PPS), der kan justere spændingen i trin af 20 mV; det reducerer varme og giver hurtigere, mere skånsom opladning (Super Fast Charging 2.0 op til 45 W).

Praktiske valg når flere enheder skal lades på farten
 • Flere porte: Minimum én USB-C PD-port; én eller to ekstra USB-A-porte er nyttige til ældre kabler. Tjek den samlede effekt-en “65 W” powerbank kan f.eks. levere 45 W på USB-C + 18 W på USB-A samtidig.
 • Samtidig opladning (pass-through): Bekvemt på hotellet, men giver ekstra varme og slitage; slå det fra under flyvning hvis muligt.
 • Hurtig indladning af selve powerbanken: En indgang på 45-65 W PD betyder, at selv en 20 000 mAh bank kan genoplades på 1,5-2 timer via vægoplader eller flysædets 110 V-udtag.
 • Kabler: Brug certificerede USB-C-kabler med e-marker-chip til ≥60 W; et “gammelt” 3 A-kabel kan halvere hastigheden på en laptop.
Vælg altså en powerbank, hvor udgang(e) og indgang matcher både dine nuværende og fremtidige gadgets-så er du sikker på, at hver eneste milliampere-time i tasken også kan blive leveret hurtigt nok, når boarding-call’et lyder.

Design, sikkerhed og rejsevenlige features

Rejsestørrelse betyder mere end du tror: En powerbank er kun virkelig rejsevenlig, hvis den ikke føles som en mursten i håndbagagen. Kig efter modeller på 200-400 g for 10 000 mAh og 350-550 g for 20 000 mAh; ligger vægten meget over dét, er det sjældent fly-turen værd. Vælg desuden et slankt format, som let glider ned ved siden af e-bøger, pas og andre flade genstande. Skridsikre, gummibelagte flader eller aluminiumschassis med afrundede hjørner giver bedre greb i turbulens og tåler turen i security-bakken, mens et robust kabinetskal beskytter cellerne mod stød.

Tydelig information giver færre spørgsmål ved kontrollen: Sørg for, at kapaciteten (mAh + Wh) er printet læsbart på selve powerbanken; det er et krav fra de fleste luftfartsmyndigheder. Et LED-barometer eller helst et lille digitalt display viser præcis resterende procent og ind-/udgående effekt, så du ikke sidder i gate-området med 2 % strøm tilbage. Nogle producenter tilføjer lavstrøms-tilstand til f.eks. trådløse ørepropper eller smart-watches - praktisk, fordi standard PD-profiler ofte slukker under 60 mA.

Sikkerheden skal være indbygget, ikke tilkøbt: Gå efter multiprotect-kredsløb med overvågning af overopladning, kortslutning, overspænding og temperatur (NTC/NTC-sensorer). Seriøse fabrikater tester efter UN38.3 (transport af litiumbatterier), og har samtidig CE- og RoHS-mærkning - en hurtig checkliste, der ofte fremgår på æsken eller bagsiden af selve enheden. Et korrekt kalibreret BMS-system (Battery Management System) er din bedste forsikring mod puffede celler og uventede shutdowns midt over Atlanten.

Flypraktiske fifs: Læg aldrig powerbanken i indchecket bagage - personalet konfiskerer den typisk, og litiumceller må ikke ligge i lastrummet. Sæt et lille silikonecover eller støvhætte på USB-C-porten, så metalstøv fra tasken ikke kortslutter kontakterne, og opbevar powerbanken i yderlommen, så security kan se den uden at rode gennem hele rygsækken. Sørg for at have et kort, høj-kvalitets USB-C-kabel ved hånden - løse kabelspaghetti kan blive væk i bakkerne. Til sidst: Undgå store AC-powerbanks (>160 Wh) med indbygget stikdåse; de vejer for meget, overskrider typisk flygrænsen og giver flere problemer end de løser.