Velkommen til Rejseblogger Online! I dag tager vi ikke på vandretur i Alperne eller på street-food-jagt i Bangkok – vi rejser derimod tilbage i tiden til 1959, hvor en brasiliansk tante, tre forelskede jurastuderende og én meget modvillig greve skabte dansk filmhistorie i komedieklassikeren “Charles tante”.
Filmen er proppet med ikoniske navne som Dirch Passer, Ove Sprogøe, Ebbe Langberg og Ghita Nørby, og deres samspil leverer en farce, der stadig kan få hele stuen til at bryde ud i latterkramper. Men hvem spiller egentlig hvem, og hvordan blev al den komiske energi forløst bag kameraet? Det dykker vi ned i lige her på bloggen.
I denne artikel får du:
- En komplet guide til alle medvirkende – fra de største stjerner til de mindste cameos.
- Et kig bag kulisserne: produktion, fun facts og et kort resumé af alle de herlige forviklinger.
- Den originale trailer, så du kan opleve 50’ernes humor og Dirch Passers legendariske timing på første parket.
Sæt dig godt til rette, spænd tidsbæltet, og lad os begynde vores nostalgiske rejse til Saga Studios kulørte univers – Charles tante venter!
Medvirkende i Charles tante – stjernerne og deres roller
En af grundene til, at Charles tante stadig bliver omtalt som en af de sjoveste danske forvekslingsfarcer, er det stjernecast, Poul Bang samlede i 1959. Her mødes nogle af tidens mest populære skuespillere i et komisk ping-pong, der stadig smitter af med charme og tempo.
De bærende navne – Kort om deres roller og bidrag
| Dirch Passer – Greve Ditlev Lensby | Filmens uomtvistede energibombe. Passer leverer fysisk slapstick, falset-stemmer og spontane improvisationer i den ikoniske “tante-forklædning”, der driver hele farcen frem. |
| Ove Sprogøe – Charles Schmidt | Den nervøse eksamensfejrer, hvis tante-forvikling sætter plottet i gang. Sprogøes tørre replikker er den perfekte modvægt til Passers gakkede udtryk. |
| Ebbe Langberg – Peter Ahlevig | Den charmerende wingman, der hele tiden må holde styr på løgnene. Hans romantiske kemi med Ghita Nørby giver filmen et let romantisk touch. |
| Ghita Nørby – Laura Hornemann | Spiller uskyldigt forført – men med en listig intelligens, der udfordrer drengenes plottede planer. |
| Annie Birgit Garde – Lone Hornemann | Lauras søster og Peters udkårne; leverer sødme og kvik humor, især i scenerne hvor hun mistænker “tanten”. |
| Birgitte Federspiel – Donna Lucia d’Alvadorez | Den ægte tante. Hendes sene ankomst giver tredje akt et morsomt kaos, når to “tanter” krydser hinanden. |
| Susse Wold – Henriette | Filmens elegante outsider, der med et skarpt blik næsten gennemskuer forklædningen. |
Komplet rolleoversigt
- Dirch Passer – Ditlev Greve Lensby
- Ove Sprogøe – Charles Schmidt
- Ebbe Langberg – Peter Ahlevig
- Ghita Nørby – Laura Hornemann
- Annie Birgit Garde – Lone Hornemann
- Birgitte Federspiel – Donna Lucia d’Alvadorez
- Susse Wold – Henriette
- Hans W. Petersen – Etatsråd Ludvig Lohmann
- Holger Juul Hansen – Ritmester Frederik Ahlevig
- Keld Markuslund – Butler Olufsen
- Vivi Svendsen – Køkkenpigen Kristine
- Børge Møller Grimstrup – Kusken
- Alfred Arnbak – Mortensen
- Emil Hallberg – Tjener
- Mogens Pedersen – Bud med telegram
- Verner Tholsgaard – Studerende
- Peter Marcell – (Ukrediteret)
Nøglescener & karakterdynamikker du ikke må misse
- Forklædningsdebutten: Ditlev iført tørklæde, kjole og høj hat prøver sin “tante-persona” foran spejlet. Dirch Passers mimik her sætter tonen for hele filmen.
- Havepavillonen: Laura og Lone forsøger at få privat tid med deres kærester, men “tanten” nægter at slippe dem af syne – et komisk højdepunkt fyldt med dørsmygninger og forvekslede håndtryk.
- Den dobbelt-tante finale: Da Birgitte Federspiel tropper op som den rigtige Donna Lucia, står Passer pludselig ansigt til ansigt med sit eget alter ego – et temposkruet ping-pong, hvor alle løgne falder fra hinanden.
- Telegramscenen: Mogens Pedersen afleverer et telegram, der næsten afslører den falske tante, men Ove Sprogøe redder situationen med lynhurtig opdigtet baggrundshistorie.
- Etatsrådens bejleri: Hans W. Petersens forelskede etatsråd lægger an på “tanten”, hvilket giver Passer rig lejlighed til fjollede undvigelsesmanøvrer og skjult panik.
Sammen skaber rollelisten en perfekt balance mellem fysisk komik, tør underspillet humor og romantisk forviklingsdrama – essensen af 50’er-farce, som stadig får grinene til at rulle i dag.
Bag om filmen – produktion, handling og sjove fakta
“Charles tante” er en klassisk dansk forviklingskomedie, der kombinerer charmerende 50’er-familietone med tidløs farce. Filmen trækker på den britiske teaterklassiker “Charley’s Aunt”, men tilsætter en solid portion dansk lune, hurtige replikker og Dirch Passers fysiske humor. Resultatet er 101 minutters letbenet eskapisme, hvor generationen efter Anden Verdenskrig kunne læne sig tilbage og grine ad studenter, romantiske forviklinger – og en falsk tante i fuld ornat.
| Centrale fakta om “Charles tante” | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 12. oktober 1959 |
| Spilletid: | 101 minutter |
| Sprog: | Dansk |
| Oprindelsesland: | Danmark |
| Instruktør: | Poul Bang |
| Producent: | John Olsen |
| Produktionsselskab: | Saga Studio |
| Genrer: | Komedie, Familie |
Handlingen i korte træk
Tre nyudklækkede jurister – Charles Schmidt (Ove Sprogøe), Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) og grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) – vil fejre deres beståede eksamen med et besøg hos to ventende kærester på landet. Planen kuldsejler, da Charles’ formuende tante, Donna Lucia d’Alvadorez (Birgitte Federspiel), annoncerer sit ankomstbesøg.
Da tanten i sidste øjeblik melder afbud, overtaler de to kammerater den modvillige Ditlev til at klæde sig ud som “tanten”, så han kan fungere som anstandsdame, mens romantikken blomstrer. Forklædningen udløser en lavine af absurde misforståelser: rittmesteren (Holger Juul Hansen) og etatsråden (Hans W. Petersen) lægger an på “tanten”, telegrammer går tabt, og den ægte Donna Lucia dukker naturligvis op på det værst tænkelige tidspunkt.
Filmen skruer konstant på forviklingsskruen og lader Dirch Passer fylde skærmen med overskud, flagrende blonder og komisk timing, mens Ghita Nørby og Annie Birgit Garde giver hjerte til historien som de to forelskede søstre Laura og Lone Hornemann.
Fun facts & tidstypisk kontekst
- Saga Studio’s guldalder: “Charles tante” blev produceret midt i selskabets mest produktive periode, hvor folkekomedier var sikre billetsælgere.
- Dirch i damekostume: Passer havde allerede et ry for kropskomik, men rollen som falsk tante blev legendarisk og cementerede hans status som hele Danmarks komiske darling.
- 1950’ernes studentereufori: Handlingen spejler efterkrigstidens optimisme, hvor uddannelse og lysten til at “lufte studenterhuen” var et folkeligt ideal.
- Tidens mode: Se efter de elegante swing-kjoler, klokkede hatte og de unge herrers smalle jakkesæt – alt sammen typisk for slut-50’erne.
- Familievenlig rating: Selv om plottet kredser om romantik og forvekslinger, er tonen holdt så ren, at filmen i 1959 blev markedsført som oplagt søndagsmatiné for hele familien.
- International arv: “Charley’s Aunt” har været filmatiseret flere gange verden over; denne danske version er kendt for at have den længste spilletid og de mest omfattende musik- og danseindslag.
Med andre ord: “Charles tante” er et stykke skamløs 50’er-nostalgi, hvor tempoet er højt, kjolerne voluminøse, og latteren let at fremkalde. Perfekt til alle, der savner en gammeldags feel-good-film – eller blot vil opleve Dirch Passer i sit måske sjoveste skrud.
Trailer til Charles tante – se klippet og få stemningen
Er du klar til at dykke direkte ind i den højtelskede 50’er-farce? Herunder finder du den officielle trailer til Charles tante, hvor du kan fornemme tidens lune, de overdådige kostumer – og naturligvis Dirch Passers legendariske kropskomik. Klik play, læn dig tilbage, og lad det sort-hvide festfyrværkeri af forviklinger skylle ind over skærmen.
%%youtube?id=cUo3cgMzF-s%%
Hold især øje med …
- Dirch Passers “tante-forvandling”: Den elegante fjerhat, hans høje hæle – og de uforlignelige ansigtsudtryk, når charmen (næsten) revner.
- 50’er-humoren: Slapstick, topsvingende døre og rappe replikker, der stadig rammer plet.
- Kostumefesten: Fra jurastudenternes skarpe habitter til de brasilianske blondeslør – alt syder af Saga Studios sans for detaljer.
- Forviklingsfarcen i fuldt flor: Se om du kan følge med, når tanten både ankommer, forsvinder og dukker op igen – på samme tid!
- Det charmerende 1959-soundtrack: Klangen af blæsere og letbenet swing sætter scenen for de romantiske krumspring.
Hvad fangede din opmærksomhed først? Var det Passers første skridt i kjolen, Ove Sprogøes forfjamskede charme eller Ebbe Langbergs kvikke bemærkninger? Del dine allerførste indtryk, bedste grin og yndlingsøjeblikke i kommentarfeltet nedenfor – vi glæder os til at høre, hvilken replikkrølle eller kostumekatastrofe der fik dig til at trække på smilebåndet.
