Vandring med guanakoer i Torres del Paine i Patagonien

Forestil dig morgensolen kaste gyldne stråler over Torres del Paines takkede granitmassiver, mens patagoniske vinde rusker i vandrestaven, og en flok nysgerrige guanakoer stille løfter hovederne fra den gule steppegræs. Dét øjeblik, hvor du udveksler blik med Sydamerikas vilde lama-slægtning, er svært at beskrive – men præcis sådan et møde gør en vandretur i nationalparken til noget helt andet end endnu en tur med rygsæk og støvler.

I denne artikel tager vi dig med til hjertet af det chilenske syd, hvor krystalblå gletsjersøer, brølende isfloder og verdens måske mest fotogene vandreruter smelter sammen med et rigt dyreliv. Vi dykker ned i alt fra W- og O-ruten over logistik og vindstød på 120 km/t til de bedste fotospots, hvor guanakoerne ofte stiller op som gratis statister i dine rejseminder. Er du klar til at trække det første lag merinould over hovedet og opleve Patagoniens ikoniske nationalpark – skulder ved skulder med parkens charmerende langhalse?

Torres del Paine og guanakoerne: hvorfor dette er Patagoniens ikoniske vandreoplevelse

Fra det øjeblik du kører ind gennem parkporten ved Laguna Amarga, forstår du, hvorfor Torres del Paine er blevet selve symbolet på Patagonien. På få kilometer skifter landskabet fra endeløs, gylden steppe til dramatiske granitmassiver, der rejser sig som hugtænder mod himlen. De tre ikoniske Torres (tårne) står som et stenet fyrtårn over turkisblå søer og gletsjere, mens vinden piber hen over pampassen og rusker i de lavtliggende buske af mato negro og calafate. Midt i denne rå skønhed færdes parkens mest fotogene indbygger, Lama guanicoe – guanakoen – i flokke på op til 30 dyr. De lange halse og honningfarvede rygge er lige så integrerede i panoramaet som de savtakkede bjergtinder.

Guanakoernes rolle i økosystemet

• Nøglebytte for pumaen: 70-80 % af en patagonisk pumas kost består af guanako. Uden guanakoer ingen pumaer – og omvendt.
• Naturens gartnere: Deres græsning og klovspor åbner jorden, så frø fra vindspredte planter kan slå rod. Det skaber mosaikker af blomstrende steppe om foråret.
• Frøspredere: Guanakoens fordøjelsessystem ”pakker” frø ind i naturlig gødning; en slags mobile planteskoler, der holder steppevegetationen varieret.

Hvor ser man guanakoer?

Selv om guanakoer kan dukke op næsten overalt på den åbne steppe, er nogle zoner i Torres del Paine kendt for særligt store grupper:

Hvornår er chancen størst?

1. Forår (oktober-november): Kalvesæson. Hannerne danner haremmer tæt på vand, hvilket gør dem lette at spotte fra stierne.
2. Sommer (december-februar): Længste dagslys. Dyrene bevæger sig mere til højereliggende græsmarker for at undgå varme kl. 13-16.
3. Efterår (marts-april): Paringssæson. Kamplydende hvin og ”neck-fights” mellem hanner giver dramatiske foto-muligheder i gyldent lys.

Sådan beriger mødet din vandretur

Når du trasker ind i blæsten på W-ruten eller en rolig dagstur til Mirador Cuernos, vil du ofte høre den karakteristiske, pjaltede fløjtelyd (alarm call) før du ser dyrene. At holde et øjebliks pause, lade støvskyen lægge sig og iagttage en flok guanakoer krydse dalen i silhuet mod de grå bjergvægge er ren Patagonien-magi:

• Fotografi: Dyrenes varme brune nuancer kontrasterer mod de blå laguner og hvide snefelter.
• Kulturhistorie: Tehuelche-folkene jagtede guanakoer i årtusinder; du vandrer i sporene af folk, der kendte landskabet langt før parken blev tegnet ind på et kort.
• Mindfulness: At sænke farten og observere dyrelivet gør, at selv de barske patagoniske vinde føles mindre bidende – du er ikke bare gæst, men deltager i økosystemets rytme.

Tip: Hav kikkerten klar i hoftelommen, indstil kameraet til hurtig lukkertid (1/1000 s), og hold en afstand på mindst 50 m. På den måde bliver både din og guanakoernes oplevelse uforstyrret – og du får billeder, der emmer af den frihed, som Patagonien er berømt for.

Ruter og planlægning: W, O og dagture – sæson, logistik og udstyr

Tre klassikere i Torres del Paine:

1. W-trek (70-80 km, 4-5 dage)
   Den mest populære rute, formet som et “W” mellem Grey-gletsjeren, French Valley og Base de las Torres. Fremragende udsigtspunkter næsten hver dag og hyppige guanako-observationer omkring parkens østlige stepper.
2. O-circuit (120-130 km, 7-9 dage)
   Hele parkrundturen. Mindre trafikeret nord for Grey-søen, hvor guanako-flokke ofte græsser på de åbne skråninger mod Dickson. Kræver mere kondition og disciplin med vind og vejr.
3. Dagture
   Top 3 med dyrelivschancer:
   • Sarmiento Portería → Laguna Amarga (7 km, én vej): Åben pampa med næsten garanti for guanakoer.
   • Laguna Azul-lookout (3 km retur): Fotogen sø, adgang hele året og ofte besøg af guanako-flokke i morgentimerne.
   • Mirador Cuernos (6 km retur): Kortere version af W-trek med udsigt til Cuernos-tårnene og chance for kondorer.

Hvornår skal du tage af sted?

Tip: Guanakoerne er aktive hele året, men de bedste fotos får du i vindstille morgener fra marts til april, hvor lyset er blødere og dalene mindre støvede.

Logistik fra puerto natales

• Bus: 2 timer til Laguna Amarga (nær guanako-hotspot) og Pudeto (katamaran til Paine Grande). Book begge veje i højsæson.
• Indgange:
  • Laguna Amarga (hovedport, ranger-station, parkgebyr)
  • Sarmiento (roligere, 5 km guanako-steppe før W-trek tilslutning)
  • Laguna Azul (dagture + camping)
• Parkgebyr: ca. 35-49 USD afhængig af sæson. Betales online (CONAF) for hurtigere check-in.
• Reservationer: Refugios og camping bookes hos Vertice og Fantástico Sur; O-circuit kræver fuld forudbooking på alle pladser.

Overnatning

Refugios tilbyder køjesenge, varme måltider og bar, mens campingpladser (gratis/privat) giver mere fleksibilitet. Kombinér f.eks.:

1. Refugio Grey → Campamento Italiano → Refugio Chileno (W-trek)
2. Campamento Serón → Dickson → Perros → Grey (O-circuit)

Udstyr: Vind, regn og mange højdemeter

• Lag-på-lag: Merinould, fleece og let dun.
• Skaljakke + overtræksbukser: Min. 15 000 mm vandsøjle; Patagoniens vejr skifter på 15 min.
• Gåstave: Spar knæ på lange nedstigninger, især fra Torres-lookout.
• Solid rygsæk (50-60 L) + regnovertræk.
• Vandtætte pakkeposer / dry bags.
• Kort & offline-GPS: Maps.me + trykt topografisk kort (CONAF sælger i Puerto Natales).
• Solcreme og læbepomade SPF 50: Ozonniveauet er lavt.
• Kamera med teleobjektiv (200-300 mm): Perfekt rækkevidde til guanako-portrætter uden at forstyrre dem.

Med den rette planlægning – og et nysgerrigt blik mod de åbne stepper – er chancerne store for, at du vandrer side om side med Patagoniens charmerende guanakoer, mens Torres del Paines granittårne rejser sig i baggrunden.

At vandre blandt guanakoer: etikette, sikkerhed og uforglemmelige højdepunkter

• Hold afstand: Bliv mindst 50 meter fra guanakoerne – svarer til ca. to turistbusser mellem dig og dem. Brug zoom-objektiv eller kikkerter i stedet for at gå tættere på.
• Ingen fodring – ingen undtagelser: Menneskeføde forstyrrer deres fordøjelse og gør dem tillidsløse. Kast heller ikke æbleskrog eller müslibar-papir; lugten kan tiltrække dyrene.
• Giv plads til flokke og kalve: Hvis dyrene krydser stien, så stop op og lad dem passere i ro. Især hunner med kalve kan blive stressede og spytter – eller sparker – når de føler sig pressede.
• Vær puma-bevidst: Hvor der er guanakoer, er der ofte pumaer. Hold gruppen samlet, gå ikke alene ved daggry og skumring, og undgå at forlade sikre stier, hvis du bærer mad med stærk lugt.

Sikkerhed på færdsel og kamera

1. Gå roligt: Hurtige bevægelser eller højlydt snak stresser guanakoerne. Sænk tempoet og tal dæmpet, særligt når du kommer op over en bakkekam.
2. Følg parkens skiltning: Der er markerede udsigts- og fotoplatforme ved bl.a. Laguna Amarga, Mirador Sarmiento og på vejen mod Laguna Azul. Her kan du stå sikkert uden at slide på skrøbelig vegetationen.
3. Pak udstyret vandtæt: Patagoniens pludselige vindstød kan vælte stativer. Fastgør kameraet med rem, brug lavt tyngdepunkt og en pose ris eller klipklods som vægt på stativet.

Fototips – Få det ikoniske guanako-portræt

Har du en telezoom på 200-400 mm, kan du fange detaljer som øjenvipper eller de karakteristiske fløjt, når guanakoerne advarer hinanden om fare.

Her får du de bedste guanako-oplevelser

• Steppeområderne ved Portería Sarmiento: Store åbne vidder og færre busgrupper end ved Laguna Amarga. Dyrene står ofte langs vejkanten i morgentimerne.
• Strækningen mod Laguna Azul: Kombinér dagsturen «Laguna Azul – Cascada Paine» med udsigt til de tre tårne og roligt guanako-græsning. Tag frokost ved Mirador Sierra Masle og lyt til det særlige høje kald, når en han vogter flokken.
• Pingo-dalen og Grey-siden af W-ruten: Tidlig afgang fra Refugio Grey giver mulighed for at se guanakoer på åbne stenplateauer, før de fleste vandrere ankommer.

Ruter med færre vandrere – Og flere guanakoer

Søger du et strejf af ensomhed, kan du overveje:

1. Lagunas Verde & Honda circuit (1 dag): Adgang via Sarmiento-porten. Mild stigning, udsigt til Cerro Ferrier og gode chancer for guanako-flokke på de græsklædte skråninger.
2. Sydsporet ved Estancia Lazo (1-2 dage): Privat estancia, færre busser. Kombinér med overnatning i et simpelt campingområde. Solnedgang over Laguna Verde er et fotohit.
3. Paso Oggioni – O-circuit afstikker (2 dage, telt): Kræver tilladelse i parkens kontor. Stenet højpas, næsten ingen turister, men guanakoer ses ofte ved de høje tufterrasser.

Uanset rute gælder samme tommelfingerregel: Jo længere du bevæger dig væk fra parkeringspladserne ved Laguna Amarga og Pudeto, desto højere er chancen for at dele stisystemet med guanakoerne – og kun guanakoerne.

Tip: Pak en let vindbreaker til pauserne. Guanakoerne er mestre i Patagoniens kuling, men du er det måske ikke. Med både respekt og forberedelse bliver mødet med Patagoniens ikoniske lama-slægtning en vandreoplevelse, du sent glemmer.