9 art nouveau-perler i Bruxelles

Glem alt om de klassiske turiststrøg et øjeblik. Bruxelles er nemlig meget mere end vafler og EU-bygninger – byen er et levende friluftsmuseum for art nouveau, hvor svungne jernbalkoner, poetiske glaspartier og legesygt sgraffito dukker op bag hvert hjørne. I år markeres 130-året for Victor Hortas første mesterværk, og overalt summer gaderne af nye udstillinger, særåbninger og guidede ture.

Men hvor begynder man, når over 1.000 art nouveau-bygninger kæmper om opmærksomheden? Vi har håndplukket ni uundgåelige perler – fra UNESCO-fredede totalværker til farverige facader, du kan nyde helt gratis fra fortovet. Her får du vores bedste tips til, hvordan du får adgang til de mest eksklusive interiører, hvornår lyset er mest fotovenligt, og hvilke kvarterer du bør kombinere med kaffestop eller parkhygge.

Sæt dig godt til rette, lad fantasien danse mellem smedejernskurverne, og klik dig videre. Bruxelles venter – og efter denne guide ved du præcis, hvor du skal starte jagten på byens mest dragende art nouveau-skatte.

Hôtel Tassel – den første ægte art nouveau-bolig

Det var her, på Rue Paul-Émile Janson 6, at Victor Horta i 1893 lod art nouveauen spire for alvor. Hôtel Tassel ligner måske ved første øjekast et traditionelt byhus, men giv dig tid til at læse facadens plantelignende smedejern, de elegante mosaikbånd og vinduernes asymmetriske rytme – alle var de radikale brud med 1800-tallets historisme.

Når du får chancen for en indvendig rundvisning, åbner huset sig som et tredimensionelt maleri:

• Den svungne hovedtrappe slynger sig som en vinranke og binder etagerne sammen uden den sædvanlige opdelte forhal og korridor.
• Lysbrønden – et stort, glasoverdækket hulrum – sender dagslys dybt ind i huset; de gyldne skygger på væggene skifter nuance, mens du bevæger dig opad.
• Organiske jernmotiver går igen i gelændere, dørhåndtag og radiatorgittere, så hver eneste detalje er tænkt som del af en levende helhed.

Selv hvis du ikke får fingre i en billet til det indre, er et stop forbi Hôtel Tassel et must: Du ser hvor ideen om totaldesignet – indretning, konstruktion og ornament som én samlet tanke – første gang foldede sig ud og sparkede døren op for den bølge af belgisk art nouveau, der stadig præger Bruxelles’ bybillede i dag.

Hôtel Solvay – Hortas mest overdådige totalværk

Kun få skridt fra de eksklusive butikker på Avenue Louise hæver Hôtel Solvay sig som et imponerende bevis på Victor Hortas evne til at forene form, funktion og fantasi. Bestilt af den kemiske industrimagnat Armand Solvay i 1894, fik Horta carte blanche til at bruge de fineste materialer – og det kan ses.

Et totaldesign fra gulv til loft
Træpaneler af sjælden mahogni glider ubesværet over i alabast, mens messingdetaljer slynger sig som plante­ranker langs gelænderet. Selv møblerne, tæpperne og lysarmaturerne er tegnet af Horta, så helheds­indtrykket forbliver intakt mere end 120 år efter opførelsen. En enorm lysbrønd i glastagets midte trækker dagslys hele vejen ned gennem etagerne og kaster varme gyldne reflekser på de buede vægge.

Derfor er Solvay på UNESCO-listen

1. Ekstraordinær grad af originalitet og bevaring.
2. Banebrydende brug af jern- og glasstrukturer kombineret med luksusmaterialer.
3. Eksempel på Gesamtkunstwerk – alt er designet som én sammenhængende helhed.

Rejsebloggers tip:

• Vælg den tidligste rundvisning for at opleve morgendagens bløde lys i lysbrønden.
• Kig ned – mosaikgulvene fortæller deres egne historier i farvet sten og glas.
• Kombinér besøget med en gåtur til det nærliggende Musée Horta, så du får både mesters værksted og hans mest luksuriøse bolig på samme dag.

Når du træder ud på Avenue Louise igen, kan det næsten føles, som om Bruxelles anno 1900 stadig summer bag de bugtende vinduesrammer. Hôtel Solvay er ikke bare et hus – det er en tidslomme, hvor art nouveau stadig ånder og glimter.

Hôtel van Eetvelde – diplomatens lysskur og kupler

På Rue Palmerston, et stenkast fra den grønne Ambiorix-plads, finder du Hôtel van Eetvelde – bygningen, der fik samtidens Bruxelles til at tabe kæben, da Victor Horta i 1895 lod jern og glas tage styringen over det, der ellers skulle have været endnu et solidt byhus til kong Leopolds olie-diplomat Edmond van Eetvelde.

Allerede udefra fornemmer man bruddet med konventionerne: Facadens asymmetri, den slanke jernportal og de slyngede plantemotiver i smedejern fortæller, at her handler det ikke bare om bolig, men om en manifest­­ation af fremtidstro. Træd igennem porten – hvis du er så heldig at ramme en af de sjældne åbningsdage – og bygningen åbner sig som en lanterne:

• Oktogonalt lysrum – Husets hjerte er et ottekantet atrium, hvor et glastag lader dagslyset regne ned over et let spiral­formet søjlesystem. Herfra fordeles lyset generøst til rum i flere etager og giver en næsten drivhusagtig stemning midt i byen.
• Driftige materialer – Horta kombinerer eksponerede jernsøjler med honninggult træ, fænotypisk marmor og små mosaikfelter. Det industrielle får dermed en varm, organisk kontrast.
• Flydende rumforløb – Vægge er opløst til skærme og balustrader, så blikket glider uforstyrret fra vestibule til salon via elegante kurver og niveauskift.

Praktiske rejsefifs

Selv hvis dørene er lukkede, er Hôtel van Eetvelde værd at lægge vejen forbi. Facaden viser Hortas signatur i fuldt flor, og den fredelige gade indrammer huset som et kunstværk på et bredt lærred. Mens du står der, så prøv at forestille dig, hvordan de glasbeklædte kupler bag murene fanger himlen – et skjult kalejdoskop af lys, som gør dette diplomatiske palæ til et af de mest radikale art nouveau-rum i Europa.

Horta-museet (Maison & Atelier Horta) – hjemme hos mesteren

Træd indenfor i Victor Hortas egen bolig og arbejdsplads i det muntre kvarter Saint-Gilles, hvor den belgiske mester fra 1898 til 1919 omsatte sine ideer til levende virkelighed. Her smelter hjem og atelier sammen til et totalværk, der demonstrerer, hvordan arkitekturen kan styre både lys, farver og bevægelse gennem rummet – læg især mærke til den bløde overgang fra stramt dekorerede kontorer til de mere personlige dagligstuer.

Det må du ikke gå glip af

1. Lysbrønden – husets rygrad, hvor dagslyset filtreres ned gennem et loft af farvet glas og giver de korte belgiske eftermiddage et gyldent skær.
2. Materialemøderne – se, hvordan teak, mahogni, marmor og poleret messing mødes i flydende linjer uden skarpe kanter. Horta brugte bevidst kontraster for at fremhæve håndværkets kvalitet.
3. Indbyggede møbler – skabe og bænke er tegnet som en del af væggene, så rummet virker som ét sammenhængende møbel.
4. Atelierspiralen – en svungen trappe, der visuelt leder øjet op mod kuplen og praktisk forbinder arkitektens tegnestue med husets private etager.

Rejsefifs

• Sæt mindst 90 minutter af – der er ingen lige linje gennem museet, og de smalle passager kan give kø, når grupper kommer forbi.
• Fotografering er ikke tilladt indendørs, så notér detaljer i en lille notesbog eller tegn dem – præcis som Horta selv ville have gjort.
• Kombinér besøget med en slentretur op ad Avenue Louise; flere af afsnittets andre art nouveau-skatte ligger i gåafstand.
• Kom før kl. 15 for at opleve eftermiddagssolen, der bryder igennem glasloftet og maler væggene i ravgule nuancer.

Når du går ud gennem den diskrete hoveddør, har du ikke bare besøgt et museum – du har været til stede i den kreative proces, hvor Bruxelles’ art nouveau fik sin sjæl.

Maison Cauchie – sgraffito i særklasse ved Cinquantenaire

Når du står foran Maison Cauchie på Rue des Francs 5, er det svært at tro, at den gyldne facade kun er puds og pigment. Paul Cauchie – kunstmaler, arkitekt og kompromisløs håndværker – opførte huset i 1905 som sin helt egen reklamesøjle for sgraffito-teknikken. Resultatet er et af Europas mest detaljerige eksempler på dekoreret puds, hvor tynde lag i kontrastfarver skrabes væk, så motiver og typografi fremstår med grafisk præcision.

1. Motiverne
   Over indgangspartiet møder du musiske muser, mens ydremurene prydes af stiliserede bladranker, klassicistiske søjler og mottoet “Par Nous – Pour Nous” (Af os – For os). Zoom ind på de fint tegnede øjenbryn, hårtotter og kjolefolder – alt er skabt i vådt kalkpuds, før det tørrede.
2. Typografien
   Art nouveau var også bogstavkunst, og facaden er en levende prøveside: strømlinede versaler med lange opstreger, snoede initialer og dekorative kontrasthager. Inspirationen kom fra samtidens plakatkunst og japanske træsnit, som Cauchie samlede på.
3. Indenfor
   Huset er stadig privatejet, men guidede weekendrundvisninger (typisk kl. 10:00, 11:00 og 12:00 lørdag-søndag) åbner døren til atelieret, hvor væggene er dækket af originale skitser og endnu mere sgraffito. Billetter købes online og bliver hurtigt udsolgt.
   Tip: Kom fem minutter før, døren låses præcist.

Efter besøget giver det god mening at fortsætte temaet skønhed & funktion med en spadseretur i Cinquantenaire-parken, der ligger blot et stenkast væk. Her finder du de monumentale buegange, art nouveau-pavilloner og Bruxelles’ bedste picnicplæner – perfekt til at fordøje facadens finurlige detaljer og tage en dyb indånding, før turen går videre til næste art nouveau-perle.

Old England-bygningen (MIM) – jern, glas og musik

På Mont des Arts skråningen står Old England som en elegant letvægtskonstruktion i støbejern og glas – et stykke industriromantik fra 1899 tegnet af Paul Saintenoy. Navnet stammer fra det stormagasin, der solgte engelskinspireret mode til det bedre borgerskab. I dag er bygningen hjemsted for MIM – Musée des Instruments de Musique, og det giver den historiske ramme et nyt, klingende liv.

Hvorfor du skal kigge indenfor

• Facaden: Tag et øjeblik på fortovet og studér de nittede søjler, de bueformede vinduer og de filigranagtige altaner. Dette er art nouveau, når den flirter med jernbanearkitektur.
• Det vertikale atrium: Når du kommer ind, kigger du hele vejen op gennem seks etager badet i dagslys – et smart salgstrick i stormagasindagene, nu en dramatisk indgang til museet.
• Instrumentskatten: Over 8.000 instrumenter – fra middelalderlige drejelirer til afrikanske mbiraer. Med den udleverede audioguide hører du lydeksempler, mens du går.
• Tagterrassen: Øverste etage huser caféen Restaurant MIM. Her brygges kaffen stærk, og panoramaet over Grand-Place, rådhustårne og domkirketagene er et af byens bedste gratis udsigter (når du har betalt entréen).

Praktiske oplysninger

Med sin kombination af raffineret art nouveau-design og levende musikhistorie er Old England-bygningen det perfekte sted at lade ører og øjne rejse sammen – afslut med en espresso i skyhøjde, og du forstår, hvorfor den står som en af Bruxelles’ mest populære kulturstop.

Belgian Comic Strip Center – Horta møder tegneserier

Når du træder ind gennem den buede hovedindgang til det tidligere stormagasin Magasins Waucquez, bliver du straks mødt af et overvældende atrium: fire etager af svungne balkoner, støbt i jern og med ornamenterede rækværk, kulminerer i et krystalklart glasloft, der slipper lyset helt ned til stueplan. Det er Victor Hortas signatur – den næsten vægtløse konstruktion, hvor de bærende søjler opløses i blomsterranker, og hvor dagslyset er lige så vigtigt et materiale som sten og stål.

• Lys og luft: Bemærk, hvordan hver etage trækkes let tilbage, så atriets midte altid får fuld belysning fra oven.
• Detaljerne: Kig tæt på de forgrenede søjlehovedstænger – de ligner klatreplanter, men er støbt i jern.
• Gulv til tag: Fra stueetagens mosaikker til det bølgede glasloft får du en hurtig lektion i, hvordan art nouveau forener ingeniørkunst og æstetik.

Men bygningen er ikke kun en arkitektonisk perle; den huser også Belgian Comic Strip Center, et sandt mekka for fans af Tintin, Lucky Luke, Smølferne og alle de andre helte fra den belgiske tegneseriearv.

1. Permanent udstilling: Følg tegneseriens historie fra de første avistryk til digitale webcomics på et letforståeligt tidslinjegalleri.
2. Figurerne møder Horta: Midt i atriet står 8-meter-høje bannere med velkendte striber – se hvordan rene linjer i tegningerne spiller op mod Hortas organiske buer.
3. Interaktive stationer: Sæt dig ved lysbordene og prøv at inkere din egen vignette, eller hop ind i et greenscreen-studie og bliv en del af en tegneserierude.
4. Skiftende særudstillinger: Tjek kalenderen; alt fra manga til graphic novels får plads i de mindre gallerier.

Praktisk info

Et besøg her giver dig to oplevelser i én: Du får Hortas geniale konstruktioner serveret side om side med Belgien som tegneserieland – fra pionererne i begyndelsen af 1900-tallet til nutidens prisvindende grafiske fortællere. Sørg for at kigge op, kigge ned, og ikke mindst bladre dig igennem de sprudlende striber, før du igen træder ud til Bruxelles’ gader.

Maison Saint-Cyr – Strauvéns flamboyante facade

Fire meter bred – og alligevel ét af Bruxelles’ mest ekstravagante art nouveau-statement pieces. Maison Saint-Cyr (1901-03) var arkitekt Gustave Strauvens kærlighedserklæring til smedejern, farvet murværk og keramiske fliser, skabt til kunstmaleren Georges Saint-Cyr. Facaden folder sig ud i botaniske arabesker, spiraler og små maskaroner, der kravler op ad hele de fire etager, nærmest som en klatreplante af metal.

Hvorfor det er et must-see:

1. Husets ekstreme slankhed giver en nærmest tegneserieagtig visuel effekt – en lodret, farverig stregkode midt i det diplomatfyldte kvarter.
2. Den kunstfærdige smedejerns-balkon i første sals højde skaber dramatiske skygger på murværket, især når morgensolen rammer.
3. Strauven piftede de traditionelle røde mursten op med grønne og hvide fliser, der reflekterer lyset og giver facaden et levende skær.

Praktisk info

Tip til turen: Kombinér besøget med en rolig spadseretur rundt om Square Marie-Louise få skridt derfra; her spejler de lokale antilope-springvandsfontæner sig i vandfladen, og du får flere art nouveau-byggeskatte på række. Har du appetit på mere Strauven, ligger Maison Van Dijk blot fem minutters gang mod Rue Luther.

Stoclet-huset – totalværkets tempel

Hvor Victor Horta repræsenterer den bølgende, organiske bruxelloise art nouveau, er Maison Stoclet noget ganske andet: et stramt, næsten kubistisk palæ, der varsler overgangen til art deco og modernisme. Bygherren, bankmanden Adolphe Stoclet, gav i 1905 østrigske Josef Hoffmann carte blanche – resultatet blev et kompromisløst gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, interiør, møbler, service og selv haveanlæg er udført af Wiener Werkstätte.

Højdepunkter udefra

1. Den hvide kalkstensfacade brydes af radikalt flade volumener og tynde, vertikale kobberbånd – en helt anden stringens end det krøllede smedejern, du møder andre steder i byen.
2. Tårnspiret med guldbelagte, geometriske ornamenter reflekterer aftensolen på Avenue de Tervueren og fungerer som en skulptur i sig selv.
3. Havens axiale opbygning ses gennem smedejernslågen: formklippede hække og statuer leder blikket mod husets midterakse.

Hvorfor besøge – Selvom du ikke kan komme ind?

• Stoclet-huset giver et sjældent glimt af international art nouveau i Bruxelles, hvor østrigsk rationalisme møder belgisk håndværkstradition.
• Det demonstrerer, hvordan kunstnerkollektivet Wiener Werkstätte arbejdede holistisk – fra dørhåndtag til service.
• Palæet er forløber for modernismen; du kan næsten mærke funktionalismen banke på bag facaden.

Praktiske tips

Vil du have de bedste fotos, så kom tidlig formiddag, når sollyset rammer facaden fra siden. Tag sporvogn linje 44 til stoppestedet “Stoclethuis” og følg fortovet rundt om hjørnegrunden for forskellige vinkler. Respekter privatlivets fred – huset er stadig familieejet, og porten er lukket.

Drømmer du om at se interiøret med Gustav Klimts ikoniske mosaikfrise i spisesalen, må du nøjes med bøger eller virtuelle rundgange – men selv et kort stop ved fortovskanten er en påmindelse om, hvor grænseoverskridende art nouveau kunne være, når fantasi og pengepung fik frit spil.