Udgivet i Blog

4 seværdigheder og oplevelser på Sardinien du MÅ prøve

Af Rejseblogger.dk

Er du også vild med Italien, landets kultur og dets historie? Elsker du at feriere i landet, men er du knapt så begejstret for turister og turistfælder over det hele? Så bør du helt klart overveje at besøge Sardinia. Eller Sardinien, som det kaldes på dansk.

Her finder du et mere autentisk område af Italien. Selvom du er væk fra mange af turisttilbuddene, er du dog stadig tæt på en række attraktioner og seværdigheder. Derfor får du det bedste fra begge verdener, når du besøger Sardinien. Du får mulighed for at smage italiensk mad og vin, se fantastisk natur og kulturelle steder. Derudover kan du også undgå menneskemylder og turistfælder. Læs mere om, hvorfor du bør besøge Sardinien i det følgende.

En perle i Middelhavet

Sardinien er med sine 24.000 kvadratmeter den næststørste ø i Middelhavet. Øen hører egentlig til Italien, men den har sit eget selvstyre. På øen bor 1,7 millioner indbyggere. De fleste af disse finder du i byens hovedstad, hvor der bor 150.000 indbyggere.

Da øen er centralt placeret i Middelhavet, har den gennem tiden haft en stor strategisk betydning. Derfor har øen været besat af alt fra fønikere til romere og arabare.

Oprindeligt blev øen dog beboet af nuragherne. Du kan stadig finde fort fra denne befolkning rundt omkring på øen. Derfor er det også et fantastisk feriedestination for både arkitektur- og historieelskere.

Den uberørte natur

Mest af alt skal Sardiniens uberørte natur fremhæves. Her kan du køre igennem fjelde, hvor du ser skønne klipper og andet natur. Det er resultatet af, at Sardinien ikke er blevet overrendt af turister på samme måde, som andre steder i Italien.

I stedet har det sardinske folk haft muligt for at bevare deres kystnære natur. Hvis du derfor er vild med den italienske natur, bør du absolut ikke snyde dig selv for en tur til Sardinien. Her kan du få timevis til at gå med at vandre i den italienske natur, hvor du får den ene billedskønne oplevelse efter den anden.

Mest af alt er øen kendt for sit betagende turkise vand og sine skønne strandområder. Hvis du har tid til at vandre lidt, er det bestemt ikke svært at finde en plads på den sardinske strand, hvor du kan være for dig selv. Her kan du nyde naturen i ro og mag. Eventuelt akkompagneret af en god vin og noget lækkert mad.

Autentisk arkitektur

Da Sardinien ikke har ligeså mange besøgende turister som for eksempel Rom eller Venedig, har arkitekturen også fået lov til at forblive mere autentisk og italiensk. På Sardinien finder du derfor ikke særligt mange store skyskrabere med hoteller.

I stedet finder du en mere autentisk arkitektur, der leder tankerne hen på det ældre Italien. Hvis du er arkitektonisk interesseret, er Sardinien derfor også en oplagt feriemulighed. Du vil uden tvivl forelske dig i de mange fantastiske bygninger og boliger, som du finder rundt omkring på øen.

Hvis du virkelig gerne vil opleve arkitektur, der står i modsætning til den øvrige vestlige civilisation, bør du besøge de sardinske landsbyer. Her er det som om, at tiden er gået i stå. Derfor er det ikke usædvanligt at opleve både heste og køer på vejen. Ligesådan er det arkitektoniske design også fra forgangne tider. Derfor kan et besøg i en sardinsk landsby være en fantastisk rejse tilbage i tiden for en stund.

Lækre gastronomiske oplevelser

Hvis der er noget, som Sardinien er kendt for, er det deres udsøgte gastronomi. Hvis du derfor sætter pris på god mad og vin, bør du helt klart aflægge Sardinien et besøg. Her kan du finde alle traditionelle italienske retter, såvel som Sardiniens egne retter.

Hvor det øvrige Italien primært er kendt for sine pastaretter, fisk og skaldyr, er Sardinien derimod mere kendt for sine kødretter.

Uanset hvilken slags mad du foretrækker, kan du være helt sikker på, at Sardiniens mange restauranter nok skal sørge for at holde dig mæt under dit besøg. Måske også lidt mere end mæt, men sådan er det jo, når du ferierer i Italien.

Til naturelskeren

Hvis du ikke kan få nok af fantastiske natur, bør du besøge Parco Nazionale dell'Arcipelago di La Maddalena, når du er på Sardinien. Det er en geo-maritim nationalpark, der dækker over mere end 12.000 kvm2 og hele 180 km kystlinje.

Her kan du virkelig opleve og nyde det bedste natur, som Sardinien kan byde på. Det er helt klart en oplevelse, som du ikke finder andre steder, og derfor er det den perfekte attraktion for dig, som elsker naturen.

Til strandelskeren

Vil du gerne opleve en af øens mest betagende og billedskønne strande? Så skal du lægge vejen forbi Cala Goloritzé. Stranden er placeret ved byen Baunei på den østlige del af øen.

Stranden er formet som en fin bue, der både består af sand såvel som hvide småsten. Sammen med det omkringliggende grønne og turkisfarvede vand dækker det en vidunderlig kontrast.

Derfor er det bestemt heller ikke uden grund, at stranden blev udråbt som sardinsk naturmonument i 1993. Derfor tager øen også sine forbeholdsregler for at bevare den flotte strand. Blandt andet skal motorbåde holde mindst 200 meters afstand fra stranden.

Til arkitekturelskeren

Hvis du ikke kan få nok af særlig arkitektur, bør du besøge tårnet Su Nuraxi di Barumini. Du finder tårnet i byen Barumini. Tårnet menes at stamme tilbage fra år 1500 f.Kr. Det er et sjældent syn, som du ikke ser andre steder i verden. Netop derfor er tårnet også på UNESCOs kulturelle verdensarvsliste.

Det vides ikke præcist, hvad tårnet er blevet anvendt til i sin tid. Buddene går på alt fra fæstning til en slags kirke eller anden helligdom.

Til kulturelskeren

Vil du gerne opleve den største by på Sardinien? Så skal du til Cagliari. Det er nemlig Sardiniens hovedby, som er både betagende og charmerende. Byen er centrum for øens kulturelle og kommercielle tilbud.

Hvis du elsker historie, vil du også elske Cagliari. Under byens fundament finder du nemlig bygninger, der kan dateres mere end 5000 år tilbage i tiden. Det er sporene fra civilisationer, som engang har eksisteret. Blandt andet kan du finde en romersk amfiteater, fæstningsværker og meget andet.

Du bør helt klart ikke snyde dig selv for en tur til Cagliari. Byen indeholder historie på en måde, som andre byer kun kan misunde.