Blog

4 steder at besøge i Iran for en uforglemmelig rejse!

Iran er et land, der er fyldt med kultur og historie. Hvis du er på udkig efter en uforglemmeligt og lidt anderledes rejse, så skal du besøge Iran. Dette smukke land har noget for enhver smag. Uanset om du er interesseret i sightseeing, vandreture eller blot afslapning på stranden, har Iran noget at tilbyde dig. I dette blogindlæg vil vi diskutere fire steder, som du bør besøge, når du rejser til Iran!

Elmar Jóhannsson, der til dagligt driver lektiehjælpsvirksomheden TopTutors, har hjulpet os med anbefalinger af fire must-see steder i Iran, der burde være på din bucketlist. Så pak dine tasker og gør dig klar til et eventyr for livet!

Ørkenen i Varzaneh

Varzaneh ørkenen tæt på Isfahan er et must-see for alle de eventyrlystne. Den vidtstrakte ørken og sandklitterne er et syn for øjet. Og hvis du føler dig modig, kan du endda tage på en adventuretur over sandklitterne på en ATV, SUV eller sandboard.

I en del af Varzaneh ørkenen finder du også Varzaneh Salt Lake. Det er en smukt og helt hvid saltsø, der står i kontrast til resten af ørkenen. Hvis man bliver der indtil det er mørkt, så gå ikke glip af muligheden for at kigge op på stjernerne og se mælkevejen – det er en uforglemmelig oplevelse.

Stå på ski i Dizin

Efter man den ene dag har besøgt ørkenen kan det være, at man har brug for at køle lidt ned. Så er det heldigt, at man I Iran har nogle fantisitiske steder at stå på ski.

Dizin er det første og største skiresort i Iran, som blot ligger 70 km. væk fra hovedstaden, Terhan. Når man tænker på Iran, så forventer man ikke at det er et godt sted at stå på ski, men Dizin er helt fantiskisk på grund af den høje højde, hvor den højeste skilift går op til 3,600 meter og gør Dizin til et af de 40 højeste skisteder i hele verden. Skilifterne er lidt gamle og langsomme, men det gør kun oplevelsen mere unik.

Lyserøde moské i Shiraz

En af de nok smukkeste moskéer du vil se i dit liv er i byen Shiraz i provisen Fars. Moskéen Nasir al-Mulk er en af de mest ikonoiske steder i Iran og anses for at være et af de fineste eksempler på persisk arkitektur. Moskéen er især berømt på grund af de lyserøde farver, når solen skinner på vinduerne, hvorfor den bliver kaldt for den lyserøde moské.

Hvert år kommer der tusindvis af turister til Shiraz for at se Moskeen. Det er virkelig en bemærkelsesværdig bygning, så den kan hurtigt blive fyldt med turister. Hvis du vil få taget de bedste billeder, så vær klar til at komme ind lige når den åbner. Samtidigt kan du nå at få taget det populære billede, når morgensolen skinner på fliserne, der reflekterer de smukkeste farver på alle de persiske tæpper inde i moskéen.

Den gamle by Yazd

Byen Yazd er på UNESCO’s verdensarvsliste og er en af de ældste byer i ikke bare Iran, men hele verden. Byen er fuld af historie og kultur, og der er masser af steder at se på trods af at det er en lille by.

Byen er nemlig fuld af historiske steder og smuk arkitektur. Yazd ligger i det centrale Iran omringet af ørken. Byen er fyldt med traditionelle bygninger bygget af sand, halm og mudder. Yazd kaldes også for “Vindtårnenes by”, da de er kendt for deres traditionelle vindtårne, der blev brugt som ventilation til at køle bygningerne ned.

Samtidigt er Yazd kendt for kvaliteten af deres persiske tæpper, så det kan være et godt sted at få købt en souvenir med hjem. Byens arkitektur og stemning er helt bestemt unik, og den er klart et besøg værd.

Så der har du det – fire fantastiske steder at besøge i Iran for at få et uforglemmeligt eventyr! Jeg håber, at dette har inspireret dig til at sætte Iran på din rejseliste.

Måske kan du også lide...