Blog

Vil du gerne rejse jorden rundt og arbejde imens? Her er 6 jobs du kan udføre fra stranden

arbejde fra udlandet

Sol, sommer, varme og strand – det er nogle ting, som mange associerer med ferie. Dog kan det have med meget andet end ferie at gøre. Det kan nemlig blive din arbejdsplads, hvis du blot finder det rette job.

Efterhånden som verden bliver mere og mere online, så bliver der også større mulighed for at tage dit job med dig rundt. Derfor er det i virkeligheden muligt at arbejde fra stranden af, hvis det er det, du brænder for.

Ligger dit talent indenfor for programmering?

Som sagt bliver verden mere og mere online, og der sker en kæmpe udvikling indenfor teknologi. Det medfører også, at der i større grad er brug for flere, der kan programmere. Derudover bliver det også nemmere og nemmere at lære at programmere, hvorfor du ikke engang behøver at have evnerne til at begynde med. Du kan lære det online og begynde at tjene penge på det efterfølgende.

Hvis du har evner som programmør, så er der stor efterspørgsel efter folk som dig, og det handler blot om at finde de firmaer, der tilbyder dig at arbejde hjemmefra. Du skal trods alt ikke bruge så meget andet end det tilbehør, som du i forvejen har, og derfor er der ingen grund til at møde op på en arbejdsplads.

Start din egen blog

Blogging er endnu en ting, der er blevet større, efterhånden som der er sket en udvikling indenfor internet og teknologi. Flere og flere benytter sig af denne mulighed for at dele deres liv, og der er faktisk en del, der også tjener penge på det.

Der er mange forskellige måder at være blogger på. Du kan være rejseblogger eller livsstilsblogger og dele ting om dit liv, men du kan også skabe en blog, hvis primære formål blot er at tjene penge. Her kan du benytte dig af affiliate links – det kan du også på en livsstil blog – og meget andet. Det ene kræver ikke nødvendigvis mere arbejde end det andet, så det er ren præference. Vælger du at tackle jobbet fra stranden af, så har du dog med garanti en masse guldkorn, som du kan dele ud af og tjene penge på via en livsstilblog.

Har du skriveevnerne på plads, men ingen drøm om at blive forfatter? Jobbet som tekstforfatter kalder på dig

Måske har du skriveevner på plads – og dermed stor chance for at blive en succesfuld blogger – men det betyder ikke nødvendigvis, at du er interesseret i at få dit navn publiceret. Her har du selvfølgelig mulighed for at starte en blog anonymt eller med et kunstnernavn, men du har også mulighed for at blive det, der kaldes en tekstforfatter.

Som tekstforfatter lever du af at skrive. Det kan være alt fra linkbuilding tekster, SEO tekster og affiliate tekster til tekster, der hører til på en hjemmeside og beskriver virksomheder, produkter og så videre. Dog vil du ikke blive publiceret med navn.

Det foregår på den måde, at du bliver ansat hos et firma, der finder kunder, der er interesseret i at få skrevet tekster. Firmaet vil så uddelegere disse tekster til deres skribenter eller tekstforfattere – det vil sige dig – og de vil betale dig for at skrive teksten. Det vil typisk være i antal øre per ord, hvorfor du bliver betalt for præcis det arbejde, du udfører.

Det er et arbejde, du kan sidde med derhjemme – eller på stranden – og du vil kunne tage imod mere eller mindre så mange tekster, du ønsker og arbejde præcis, når det passer dig.

Serviceminded – også online? Søg job som kundeservice

Du kender garanteret kundeservice fra de fysiske butikker. De skal guide dig til at tage de rette valg i forhold til deres ønsker og behov. Dog behøver du ikke at være fysisk i en butik for at arbejde som kundeservice.

Som sagt er der sket en kæmpe udvikling i forhold til internettet, og derfor er der et større behov for at have personale siddende online. Ved webshops er der også behov for kundeservice, men da du ikke behøver at være fysisk til stede et bestemt sted, så kan du sagtens finde jobs, som du kan klare overalt i verden. Det handler blot om at finde de selskaber, der har brug for din hjælp – og så kan du blot rejse mod syden.

Er du god til at tegne, så er et job som designer oplagt til dig

Som sagt er der rig mulighed for at tjene penge, hvis du har skriveevnerne i orden. Dog er det ikke den eneste kreative egenskab, som du kan blive betalt for. Der er nemlig også efterspørgsel efter designere typisk i forbindelse med design af logo. Hvis du kan tegne – og har mulighed for at tegne digitalt – så er det altså et job, som du bør overveje. Og afhængig af hvem du vælger at arbejde for, så vil du kunne klare jobbet online og dermed sidde på en balkon nede i sydens varme og gøre det, som du er gladest for.

Sans for salg – prøv jobbet som telefonsælger

Hvis du vælger at gå vejen som telefonsælger, så har du to muligheder – det er dog kun den ene, som du bogstaveligt talt kan udføre fra stranden af.

Din første mulighed er at finde et telefonsælger job, som du kan klare hjemmefra. Her vil du typisk kunne bestemme dine egne timer, og du vil blive betalt for lige netop det, som du opnår – og ikke mere.

Din anden mulighed er at rejse med et af de telefonsælger selskaber, der tilbyder denne mulighed. Her vil du skulle arbejde på et kontor, men du vil typisk have en masse fritid, du vil møde en masse mennesker, der har valgt at benytte samme mulighed, du vil skabe venskaber for livet – og du vil kunne bruge alt din fritid på stranden, hvis det er det, der frister.

I mange tilfælde vil du endda blive tilbudt en billig bolig tæt på det sted, hvor du arbejder, hvilket gør det hele meget nemmere og giver dig mere overskud – både tidsmæssigt og økonomisk.

Hvad kræver det at arbejde fra sydens varme?

Selvom det lyder som det rene luksusliv at arbejde fra stranden og tjene dine penge online, så er det ikke alle, der kan gøre det. Typisk vil du nemlig ikke ”blot” blive betalt for at møde op, men udelukkende for det arbejde, som du faktisk udfører. Hvis ikke du har selvdisciplin – og respekt for deadlines – så vil det altså ikke være en mulighed for dig at påtage dig disse jobs.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan arbejde nede i varmen. Du kan nemlig også finde arbejde dernede, hvor du bliver betalt for at møde op. Det kan være alt fra at bartende til at være rejseleder til livredder, surf instruktør eller måske hotel medarbejder. Der er mange muligheder for at arbejde i udlandet, og hvis du blot lægger lidt energi i at finde dem, så er der med garanti også en mulighed, der passer til dig.

Måske kan du også lide...